Om

T O R S T E N F R E U N D V I N

Lidt om Torsten Freund Vin:

 

Jeg går efter, hvad der er i glasset og på tallerkenen. Intet andet. I mine reklamer vil du derfor aldrig se billeder af flasken, andres anmeldelser og point eller røverhistorier om den verdensberømte nabogård og vinbondens charmerende datter.

 

Jeg importerer udelukkende høj kvalitet; det vil for mig sige en vin, du kan huske dagen efter. Eller resten af dit liv.

 

Fokus er på ukendte vine fra ukendte områder, og jeg forsøger at undgå vine, der er anmeldt eller omtalt. Kort sagt: at give dig noget, du ikke vidste, du gerne ville have.

 

Som garageimportør har jeg ingen ekstra faste omkostninger, der tynger din pris. Jeg holder en fast lav avance, uanset hvor mange millioner vinen smager af. Vinene er aldrig på tilbud.